Print
 
 

Socialøkonomisk Lokalnetværk i Århus

Engager dig allerede fra begyndelsen, så du kan være med til at sætte dagsordenen i det nye netværk og derved påvirke rammer og muligheder for socialt iværksætteri i dit lokalområde. Du bydes velkommen i det nystartede Socialøkonomisk Lokalnetværk Århus på tirsdag den 1. juni kl. 14:00.

Dato for arrangement: 
1. juni 2010 - 14:00

 

Året igennem vil Socialøkonomisk Lokalnetværk Århus sætte fokus på forskellige temaer på det socialøkonomiske område, som betyder noget for dig, din virksomhed, dit lokalområde eller din organisation.

Arrangementet er for alle nuværende eller kommende medlemmer af Socialøkonomisk Netværk - uanset om du er social iværksætter, fra en socialøkonomisk virksomhed, erhvervsvirksomhed, offentlig forvaltning, frivillig forening - eller måske du bare interesserer dig for den socialøkonomiske virksomhedsform…

Arrangementet afholdes denne gang hos et af medlemmerne af Socialøkonomisk Lokalnetværk Århus, Huset Venture, Stavtrupvej 32-34, Stavtrup, 8260 Viby J. Ideen er, at arrangementet på skift skal holdes hos netværksmedlemmerne.

Dette møde i Lokalnetværk Århus er netværkets 2. møde efter opstarten i marts 2010. Derfor skal vi snakke om visionerne og ønskerne til netværket samt give input til årets arrangementer.

 

Program:

1) Rundvisning på Huset Venture - en unik socialøkonomisk virksomhed med et højt socialt ansvar - en virksomhed der fungerer på almindelige markedsvilkår http://www.husetventure.dk/
2) Diskussion om, hvad vi vil med netværket (e-mail netværkskoordinator Rikke Winther på rw@socialokonomi.dk få referat fra kick off og det følgende møde i netværket)
3) Debat om arrangementer det kommende år.

Arrangementet holdes hos Huset Venture, Stavtrupvej 32-34, Stavtrup, 8260 Viby J.
Busserne 55 og 5 (Stavtrup Søholm) kører (næsten) til døren.

 

Tilmelding:

Deltagelse i arrangementet er gratis, men husk du skal være medlem af det landsdækkende Socialøkonomisk Netværk for at deltage. Kontakt netværkskoordinator Rikke Winther fra Center for Socialøkonomi på rw@socialokonomi.dk eller telefon nr. 3355 7738 for mere information eller blive medlem. Du kan også læse om fordele og blive medlem af Socialøkonomisk Netværk her: http://www.socialokonomi.dk/node/7.

Tilmelding til mødet på tirsdag foregår direkte til Michael fra Huset Venture på mikaelh@husetventure.dk eller direkte tlf. nr. 87 38 20 74 / mobil: 60 67 26 56
.

 

Vi glæder os til at se dig!


 
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her: