Print
 
 

Props & Pearls

Props & Pearls er Europas første sundhedslounge for kvinder, der har brug for særlige hjælpemidler og rådgivning.

”Vi synes at der har manglet et sted hvor kvinderne i et trygt og feminint miljø kan få inspiration til hvordan de selv aktivt kan bidrage til at genvinde sundhed og kvindelighed.”
Birgitte Baht, Stifter, Props & Pearls

Her er fokus på områder som brystkræft, underlivskræft og inkontinens. Områder hvor kvinderne udover sygdommen slås med tabu og tab af kvindelighed. Props & Pearls er også initiativtager til fondsstøttede projekter, der skal øge viden og dialog samt bryde tabu på de områder, der arbejdes med.
 
”Alle Props & Pearls projekterne udspringer af de samtaler vi har med kvinderne i loungen. Her hører vi om kvindernes udækkende behov, som vi så søger at opfylde på måder, der netop appellerer til kvinder. Projekterne foregår ofte i samarbejde med andre interessenter, som patientforeninger, eksperter, leverandører mv.”

Props & Pearls har eksisteret i mere end 3 år og har opnået en særstatus som brobygger mellem kvinderne og ”videnskaben” – ”gennem den daglige kontakt med kvinderne får vi dyb indsigt i hvad kvinderne har brug for. Derudover ved vi hvad der rør sig på videnssiden. Vi hjælper kvinderne med at få kendskab til samt bruge viden og vi formidler kvindernes behov til behandlermiljøet, der i stigende grad kommer til os på studiebesøg samt inviterer os som talere på deres konferencer”


www.propsandpearls.com
 

 
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her: