Print
 
 

Allehånde Kokken

Allehånde er et cateringfirma, der leverer mad af høj kvalitet til frokostordninger, konferencer og møder. De prioriterer at ansætte og uddanne unge døve til en fremtid inden for den gastronomiske verden.

Allehåndes eksistensberettigelse er det gode måltid - men de vil også kunne fortælle en historie om socialt ansvar og mennesker med døvhed, som med Allehånde får nye muligheder. Hos Allehånde mødes mennesker i en mission om synlighed, ligebehandling og fantastisk god mad.
 
”Igennem hele mit arbejdsliv har jeg altid præsteret bedst, når hjertet er med – det er der masser af muligheder for med socialøkonomisk virksomhed.”
Henrik Riber, Allehånde Køkken
 
“Vi har været så heldige at have gode folk omkring os. Folk, som reelt har villet noget. Således har København Kommune været en kæmpe hjælp for vores projekt, lige som advokatbistanden fra Lassen Ricard har fået os på rette vej. Og så i øvrigt bare en skov af hjælpende hænder fra en masse mennesker på vores vej – der er mange, som gerne vil, når sagen er god. Tak!”
Simon Sheard, Allehånde Køkken

”Vi er jo selv over i den socialøkonomiske tankegang, så det har været en fornøjelse at kunne hjælpe Allehånde på vej både med sparring, idéer og konkrete ordre. Det har da også været inspirerende for mig selv.”
 John Lagoni, leder, Skt. Joseph Aktivitetscenter.

 
“Allehånde er med til at forme min fremtid. Her kan jeg få en uddannelse og arbejdsmuligheder på en måde, som ellers ikke findes. Og så har vi det godt sammen – jeg får lov til en masse.”
Magnus Madsen, kokkeelev i Allehånde Køkken

www.allehaande.dk

 

 
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her: