Social økonomi

I Center for Socialøkonomi ser vi en kraftig fremgang i antallet af sociale iværksættere, der enten selv vil etablere socialøkonomisk virksomhed, eller som ønsker at medvirke til at starte socialøkonomiske virksomheder. Det er en tendens, vi ser over hele landet, og som alene i København i 2009 betød en fremgang på mere end 40% i antallet af iværksættere, der henvendte sig til Center for Socialøkonomis iværksætterådgivning. I 2010 har vi allerede rådgivet 45 nye iværksættere.

Hvor kommer de sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder fra, og hvorfor bliver der flere af dem?
De kommer fra erhvervslivet, den offentlige sektor eller frivilligverdenen, er ofte veluddannede, og så er de i høj grad drevet af en indignation over problemer i samfundet - ofte kombineret med en innovativ tankegang med et ønske om at gøre en forskel.  Denne nye type iværksættere løser sociale, sundheds- eller miljømæssige problemer på markedsvilkår, og de geninvesterer profitten i virksomheden (se også under "hvad er socialøkonomi?").
Og de gør det i stigende grad! I stedet for at sidde med hænderne i skødet og brokke os over, at kommunerne ikke gør nok – eller ikke gør det rigtige, så handler vi! Vi ser en stigende tendens til, at helt almindelige mennesker med vidt forskellig baggrund starter virksomhed, der som det egentlige formål skal hjælpe kræftramte kvinder, lave arbejdspladser til psykisk syge, skabe bedre vilkår for hjemløse eller uddanne døve.
Virksomhederne startes ikke med det formål, at de skal score kassen til ejerne – de skal i stedet skabe social værdi. Pengene bliver derfor midlet – ikke målet i sig selv.
Se definition samt filmen om socialøkonomisk virksomhed her...

Væksten sker fordi alle sektorer synes, det er interessant

Kommunerne
Disse nye iværksættere er kommunerne for alvor begyndt at få øjnene op for. Kommunerne ser de sociale iværksættere, som velfærdssamfundets udviklingsafdelinger – dér, hvor en kommune kan få identificeret problemstillinger og målrettede løsninger, som kommunen enten ikke selv registrerer, eller som kommunen ikke selv kan udføre tilstrækkeligt effektivt. Kommunerne vinder nye velfærdsløsninger, job og vækst  og ikke mindst vinder de innovation og lokal tværgående sammenhængskraft ved at satse på at skabe gode rammer for socialøkonomiske virksomheder – og de gør det i stigende grad.

Erhvervslivet
En yderligere årsag til, at socialt iværksætteri vækster lige nu, er, at erhvervslivet også har fået øjnene op for socialøkonomisk virksomheder. De går aktivt ind i partnerskaber og mentorforløb, de støtter socialøkonomiske virksomheder som samarbejdspartnere, eller de knopskyder ligefrem ved selv at starte socialøkonomiske virksomheder. Det gør de fordi, de kan se store markedsmæssige fordele ved det. De får adgang til nye netværk og markeder, og ikke mindst får de en masse idéer til produktudvikling. De bruger simpelthen socialøkonomiske virksomheder som et supplement til deres udviklingsafdelinger. 

Civilsamfundet
Flere og flere frivillige organisationer arbejder nu også strategisk med den socialøkonomiske virksomhedsform. De gør det fordi det, at arbejde med at drive værdibaseret virksomhed, kan give dem en større af økonomisk uafhængighed samtidig med, at det giver organisationerne bedre mulighed for at varetage interessen for den målgruppe de arbejder for og med. Og ikke mindst sætter det spot på de kompetencer, de besidder - med afsæt i den indignation og innovation, der altid har været en drivkraft i foreningslivet.

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed, og hvad er en social iværksætter? - læs her